Fakta om kød og bæredygtighed
- med links til videnskabelige rapporter

Egne artikler om kødkultur
- om unge hinduer, dansk miljødebat m.v.

Mine antropologiske uni-opgaver
- metoderapport fra Indien, bacheloressay, kandidatspeciale om kød og identitet i Indien, m.v.

TV-interview med RC
- KUs TV fra klimadebat med Anders Fogh

Medielinks
- til emnet i TV, radio og aviser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kødkultur

FELTARBEJDE & SPECIALE om kød, udvikling og identitet blandt unge indere i Bangalore

I perioden oktober 2009 til februar 2010 er jeg på antropologisk feltarbejde i Bangalore i det sydlige Indien.

Hvorfor er det vigtigt at vide noget om kød og identitet blandt unge indere i Bangalore?

Fordi det globale kødforbrug er en af det 21. århundredes største udfordringer, og vi ved meget lidt om mekanismerne og motiverne bag denne udvikling - meget bygger på antagelser og gætterier.
(læs flere FAQ-svar nederst på siden)

Se billeder fra feltarbejdet her.

Læs min blog fra feltarbejdet her.

Udover den almindelige vejledning fra Institut for Antropologi i København bliver jeg tilknyttet National Institute of Advanced Studies i Bangalore, hvor professor A.R. Vasavi vil hjæpe mig.

Feltarbejdet er blevet grundigt forberedt i forbindelse med kurserne Feltmetode og Fagspecialisering. Man skal bestå eksamen i begge disse fag, før feltarbejdet kan påbegyndes.

I foråret 2010 følger jeg et kursus i Antropologisk Analyse, hvor jeg skal bearbejde mine data fra feltarbejdet. I efteråret 2010 og foråret 2011 afslutter jeg forløbet med mit speciale.

Problemformuleringen fra min synopsis er som følger:
"Hvordan forhandler unge indere fra middelklassen i Bangalore deres valg af kost, og hvordan er forholdet imellem kostvalget og de unges opfattelse af deres plads i verden?"

En redigeret udgave af min synopsis kan downloades her (pdf).

En udførlig liste over den litteratur, der er anvendt under forberedelsen af feltarbejdet, kan læses her.

Feltarbejdet bliver støttet økonomisk af:
- Institut for Antropologi
- Oticon Fonden
- Knud Højgaards Fond
- Krista og Viggo Petersens Fond
- Reinholdt W Jorck og Hustrus Fond

Desuden stor tak til min vejleder, Helle Bundgaard, samt professor Vasavi, professor Upadhya og ph.d. studerende Rahul Mukhopadhyay.

FAQ OM FELTARBEJDET

Kan et mikro-feltarbejde i Bangalore overhovedet sige noget meningsfuldt om den generelle udvikling i Indien?

Både ja og nej. Mit feltarbejde i Bangalore vil kun give indsigt i nogle unge inderes forhold til kød. Til gengæld vil det give et meget detaljeret og dybdegående billede af disse unge menneskers kost og identitet. De repræsenterer ikke en bestemt procentandel af befolkningen - men deres liv repræsenterer nogle måder at leve og tænke på.

Hvorfor vil jeg så alligevel afslutte feltarbejdet med en omfattende spørgeskemaundersøgelse?

Fordi det er interessant at afdække, hvilke mønstre og tankegange der er særligt udbredte, og hvordan de fordeler sig blandt forskellige grupper i samfundet. Ved at anvende den kvalitative viden i udarbejdelsen af spørgeskemaerne vil kvaliteten af den kvantitative viden blive væsentligt højere end ved mange andre kvantitative undersøgelser. Og så vil den kvantificerede viden også gøre mine resultater mere interessante for en bredere skare mennesker - måske vil det endda betyde, at mennesker, der normalt ikke beskæftiger sig meget med kvalitative data, vil finde interesse i de kvalitative aspekter af mit feltarbejde.

Er der ikke en risiko for, at mit feltarbejde i for høj grad placerer ansvaret for klodens stigende kødforbrug i fattige lande - selvom de spiser meget mindre kød end den gennemsnitlige vesterlænding?

Jo. Men vi har stadig brug for mere viden om, hvad der driver kødforbruget opad, eftersom det ikke er en naturlov, at menneskeheden i takt med stigende udvikling uanset hvad vil spise mere kød. I bedste fald kan denne viden også belyse kødkulturen i de rige lande.

Kan udviklingen i kødforbruget overhovedet stoppes?

På kort sigt: Måske. På langt sigt: Ja. Svaret på kort sigt afhænger i høj grad af, om klodens befolkning (både i rige og fattige lande) begynder at blive bevidste om de sociale mønstre, kulturelle ideologier og individuelle håb og drømme, der knytter sig til mad. Så længe alle tænker, at udviklingen er "naturlig" - og ikke en sociokulturel konstruktion - vil vi nok opleve status quo. Og de miljømæssige og menneskelige konsekvenser vil i så fald være enorme - det er de allerede.

Er det muligt at gennemføre et objektivt feltarbejde, når jeg som udgangspunkt er meget kritisk over for det globale kødforbrug?

Der findes ikke objektive antropologiske feltarbejder. Vi har alle en personlig position i de emner, vi beskæftiger os med videnskabeligt. Det handler om at udnytte denne position konstruktivt til at få øje på det, andre måske ikke ville opdage, fordi de har en anden personlig position. Kunsten er at forholde sig kritisk til alt, inklusive til sig selv.

Jeg tager til Bangalore for at lære - ikke for at blive bekræftet i mine egne fordomme.

Hvis mit speciale skal kunne anvendes konstruktivt, kræver det, at det er udarbejdet med selvkritik, refleksivitet og åbenhed - ellers er det jo ubrugeligt ift. at give et indblik i kød og identitet blandt unge indere.

 

Tilbage til KØDKULTUR forside