Fakta om kød og bæredygtighed
- med links til videnskabelige rapporter

Egne artikler om kødkultur
- om unge hinduer, dansk miljødebat m.v.

Mine antropologiske uni-opgaver
- metoderapport fra Indien, bacheloressay, kandidatspeciale om kød og identitet i Indien, m.v.

TV-interview med RC
- KUs TV fra klimadebat med Anders Fogh

Medielinks
- til emnet i TV, radio og aviser

Kødkultur

FAKTA OM KØD OG BÆREDYGTIGHED

I løbet af de seneste år har flere internationale rapporter påpeget, at verdens omfattende og hastigt stigende kødproduktion er en af klodens største udfordringer. Jeg vil her kort præsentere de væsentligste problemer og i samme forbindelse henvise til kilderne, hvor interesserede kan opsøge mere detaljeret information.

Se links til de forskellige rapporter nederst på siden. Bemærk at forskellige rapporters tal kan variere en del.

Overordnet
- Ifølge Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO), er husdyrsektoren en af de to-tre væsentligste bidragydere til de mest alvorlige miljøproblemer, på alle niveauer fra lokalt til globalt (FAO 2006).

De væsentligste problemer er: (se de efterfølgende detaljer)
- arealforbrug og ressourcespild
- sult og hungersnød
- fattigdom og social uro
- drivhusgasser og global opvarmning
- afskovning
- truede arter og tab af biodiversitet
- vandforurening
- syreregn
- vandforbrug
- erosion
- epidemier
- kostrelaterede sygdomme

Arealforbrug og ressourcespild
- 26 % af verdens isfrie landoverflade anvendes til græsgange (FAO 2006).
- 33 % af verdens dyrkelige land anvendes til foderproduktion (FAO 2006).
- I alt 70 % af verdens landbrugsland anvendes således til husdyrproduktion (FAO 2006).
- 30 % af klodens landoverflade anvendes til husdyrproduktion (FAO 2006).

Sult og hungersnød
- 33 % af verdens dyrkelige land anvendes til foderproduktion (FAO 2006).
- At producere 1 kalorie kød (fra køer, grise eller fjerkræ) kræver 11-17 kalorier foder (World Watch Institute 2005).
- Der går følgende mængder foder til at producere et kilo kød: Oksekød 7 kg, svinekød 4 kg, kyllingekød 2 kg, fisk 2 kg (Greenpeace 2000). Der er dog ekstremt varierende beregninger af dette, og det afhænger bl.a. af produktionsland og konkrete produktionsforhold.
- 80 % af al verdens sojaproduktion anvendes til dyrefoder (World Watch Institute 2005).
- Danmark importerer årligt næsten 1,8 millioner ton soja, hvoraf 90 % kommer fra Argentina. Denne soja lægger beslag på 11.000 kvadratkilometer argentinsk jord, dvs. et areal på lidt over en fjerdedel af Danmarks egen størrelse (WWF 2006).

Fattigdom og social uro
- Fødevarepriserne har i 2007-2008 været hastigt stigende. Dette har skabt borgerkrigslignende tilstande i en række lande. FNs madprogram for verdens fattigste var i foråret 2008 i akut pengemangel, og FN vurderede desuden, at verdensfreden generelt var truet. Ifølge Verdensbanken var 33 lande i risikozonen for alvorlige uroligheder på grund af stigende fødevare- og energipriser. Ifølge FN var den globale fattigdomsbekæmpelse ved at blive rullet 10 år tilbage i tiden.
- Ifølge direktøren for Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (Deadline/DR2, 9. april 2008), er hovedårsagen til de stigende fødevarepriser den stigende efterspørgsel på kød i bl.a. Kina. Andre forskere prioriterer dog årsagerne til krisen i en anden række følge.
- Eftersom 33 % af verdens dyrkelige land anvendes til foderproduktion (FAO 2006), er et lavere kødforbrug den mest effektive løsning på både den nuværende fødevarekrise, og den mest konstruktive måde hvorpå man kan forhindre fremtidige gentagelser af den.

Drivhusgasser og global opvarmning
- Der er stor usikkerhed om, hvor stor en andel af verdens menneskeskabte drivhusgasser husdyrproduktionen er ansvarlig for.
- Ifølge FAO (2006) står husdyrproduktionen for 18 % af de globale drivhusgasser.
- Men ifølge Greenpeace (2008) er der så stor usikkerhed om især husdyrproduktionens ansvar for afskovning, at det reelle tal kan være langt højere. Landbrugets samlede bidrag kan være op til 32 %, og eftersom husdyrproduktionen står for cirka 80 % af landbrugets bidrag, er det altså muligt, at husdyrproduktionen står for op til 26 % af de samlede drivhusgasser.
- Netherlands Environmental Assessment Agency (2009) har i det videnskabelige tidsskrift Climatic Change publiceret en artikel, ifølge hvilken en landbrugsomlægning til færre animalske og flere vegetabilske fødevarer kan muliggøre en massiv genskovning, der kan opveje op mod halvdelen af forventede drivhusgasser frem mod år 2050, hvilket kan spare kloden for op mod 80 % af de forventede reduktionsomkostninger.
- World Watch Institute (2009) har udgivet en artikel, hvor to miljøeksperter med baggrund i Verdensbanken argumenterer for, at husdyrsektoren står for mindst 51 % af de globale drivhusgasser.

Afskovning
- 70 % af Latinamerikas tidligere regnskovsarealer anvendes til græsgange (FAO 2006).
- Derudover anvendes en stor del de øvrige 30 % til foderproduktion (FAO 2006).

Truede arter og tab af biodiversitet
- Husdyrproduktion er den primære årsag til tab af biodiversitet (FAO 2006).
- 20 % af verdens animalske biomasse udgøres af husdyrproduktion (FAO 2006).
- De 30 % af klodens landoverflade, som de optager, var førhen levesteder for vilde dyr (FAO 2006).
- WWF har identificeret 825 vigtige økosystemer, og af disse har de 306 rapporteret, at husdyrproduktion er den største nuværende trussel (FAO 2006).
- 23 ud af 35 globale brændpunkter i forhold til tab af biodiversitet er truet af husdyrproduktion (FAO 2006).


Vandforurening
- Husdyrproduktionen er verdens største kilde til vandforurening, hvilket bl.a. forårsager menneskelige sundhedsproblemer, ødelæggelse af koralrev og antibiotika-resistens (FAO 2006).

Syreregn
- 64 % af verdens menneskeskabte ammoniak-udslip stammer fra husdyrproduktionen, og ammoniak-udslip bidrager betydeligt til syreregn og forsuring af økosystemer (FAO 2006).


Vandforbrug
- 8 % af det globale vandforbrug anvendes til husdyrproduktion, især foderproduktion (FAO 2006).
- At producere en bøf på 225 gram kan kræve op til 25.000 liter vand (World Watch Institute 2005).

Erosion
- 20 % af verdens græsgange er blevet forringet, hovedsageligt på grund af overgræsning og erosion i forbindelse med husdyrproduktion (FAO 2006).

Epidemier
- Den globale stigning i efterspørgslen på kød har betydet en markant forøgelse i antallet af husdyr og mindre plads til disse. Fugleinfluenza (HPAI H5N1) opstår ikke blandt vilde fugle, men blandt fugle der indgår i husdyrproduktion (FAO 2007).
- Det mere almindelige Influenza A virus, som cirkulerer blandt både fjerkræ og grise, kan føre til globale pandemier. Risikoen for overførsel af sygdomme fra dyr til mennesker vil stige i fremtiden (FAO 2007).

- 50 % af al nordamerikansk og europæisk antibiotika anvendes til husdyrproduktion (WHO 2002); ifølge World Watch Institute (2005) er tallet alene i Nordamerika 70 %.
- Overanvendelse af antibiotika o.l. i husdyr- og fjerkræproduktion skaber resistens og underminerer således effektiviteten af medicin til brug for mennesker (World Watch Institute 2005). Se også WHO (2002).

Diverse

1. Miljø og sundhed
- Den af Dansk Fødevareforskning officielt anbefalede "sunde kost" er mellem 5 og 17 % mindre miljøbelastende, målt på otte parametre (arealbeslag, human toksicitet, økotoksicitet, fotokemisk ozon, næringssaltsbelastning, forsuring, ozonlagsnedbrydning, drivhuseffekt) (Institut for Miljøvurdering 2006). Bemærk at disse otte faktorer kun inkluderer nogle få udvalgte parametre.
- En lakto-ovo vegetarisk kost, hvor kød og fisk erstattes med mælk og æg, er mellem 7 og 56 % mindre miljøbelastende målt på de samme otte parametre (Institut for Miljøvurdering 2006). Spises der mindre mælk og æg, eller spiser man vegansk, vil miljøbelastningen reduceres yderligere.

2. Sundhed
- Ifølge en omfattende rapport om forholdet imellem livsstil og kræft anbefaler World Cancer Research Fund og American Institute of Cancer Research (2007), at alle former for forarbejdet kød (herunder kødpålæg) fuldstændig bør undgås.
- Det anbefales endvidere, at samfundets gennemsnitlige forbrug af rødt kød bør være maksimum 300 gram rødt kød om ugen per person; hver enkelt person anbefales således at indtage maksimalt 500 gram rødt kød om ugen (WCRF & AICR 2007).
- Colin Campbell, professor emeritus i ernæring og biokemi ved Cornell University i New York, har udgivet bogen "The China Study", som er en gennemgang af hundredvis af forskningsresultater, der alle peger på, at animalske fødevarer bærer et stort ansvar for de fleste civilisationssygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme, diabetes, fedme, sclerose, knogleskørhed og de fleste former for kræft (The China Study/Colin Campbell 2006).

3. Økologi
- Et hold forskere fra Newcastle University er i gang med et omfattende internationalt forskningsproject. Ifølge
de første del-resultater, offentliggjort i september 2007, indeholder økologiske råvarer op til 40-60 % flere antioxidanter og næringsstoffer end ikke-økologiske produkter (Newcastle University 2007).
- Et argument imod økologi er ofte, at økologisk produktion er mindre effektiv end ikke-økologisk; bekymringen er typisk at verden ikke har det nødvendige landbrugsareal til at kunne virkeliggøre global økologisk produktion. Der er dog uenighed om dette; FNs landbrugsvidenskabelige panel IAASTD har i april 2008 vurderet, at økologi kan give øget udbytte, og allerede i maj 2007 blev det ved FAOs konference "Økologisk Landbrug og Fødevaresikkerhed" påpeget, at man med effektiv økologisk produktion kan brødføde klodens forventede befolkning 50 år frem. Der er altså usikkerhed om økologiens produktivitet. Hvis det i praksis er mindre produktivt at producere økologisk, så er det reelt set husdyrproduktionen, der udgør den største forhindring, eftersom den lægger beslag på et enormt landbrugsareal (FAO 2006; se længere oppe).
- Det er, med andre ord, primært det høje kødforbrugs skyld, hvis der (måske) ikke kan produceres den sundeste mad til alle mennesker.


Kilder

FAO 2006: Livestock's Long Shadow - environmental issues and options.

FAO 2007: Industrial Livestock Production and Global Health Risks.
Resumé på 2 sider: Policy Brief.

World Watch Institute 2005: Happier Meals - Rethinking the Global Meat Industry.
Kort artikel om rapporten: Towards happier meals in a globalized world.

World Watch Institute 2009: Livestock and Climate Change.

Netherlands Environmental Assessment Agency 2009: Climate Benefits of Changing Diet.

Greenpeace 2000: Animal Production and Feed by Species.

WWF 2006: Madens globale fodaftryk.
Kort resumé fra hjemmesiden U-landsnyt: Verdensnaturfonden: Grillfester koster regnskoven dyrt.

Institut for Miljøvurdering 2006: Fødevarers Miljøeffekter - Det Politiske Ansvar og Det Personlige Valg.
Kort artikel om rapporten: Fødevarers miljøeffekter.

Greenpeace 2008: Cool Farming - Climate Impacts of Agriculture and Mitigation Potential.
Resumé på få sider: Summary Version.

WHO 2002: Antimicrobial Resistance.

WCRF & AICR (World Cancer Research Fund & American Institute for Cancer Research 2007):
Resumé: Food, Nutrition, Physical Activity and the Prevention of Cancer - a global perspective.

Colin Campbell: The China Study.

Flere rapporter:

Compassion in World Farming Trust 2004: The Global Benefits of Eating Less Meat.

I løbet af 2008 og 2009 er der udkommet et væld af nye rapporter om det globale kødforbrug. Jeg har opgivet at linke til dem alle her...

VEDRØRENDE ØKOLOGI & BÆREDYGTIGT LANDBRUG

IAASTD (FN's landbrugsvidenskabelige panel) 2008: The International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Development.

Newcastle University, Berlingske artikel 2007: Undersøgelse: Økologi er sundere.
Newcastle University, BBC artikel 2007: Organic produce better for you.

-

Tilbage til KØDKULTUR forside