Hvis man søger på Google, optræder ordet yderst få gange, så der er til en vis grad tale om, at jeg forsøger at introducere et nyt begreb i det danske sprog.
Denne tema-del af min hjemmeside blev udtænkt i foråret 2008. Siden er det via deltagelse ved Terra Madre i Italien, samt igennem debatter med bl.a. fødevareministeren og klimaministeren, blevet tydeligt for mig, at ordet har en dobbelt betydning.
Kødkultur er både et analytisk begreb og et politisk begreb
- kødkultur (analytisk) handler om det sociale og kulturelle liv, som kødspisning er en del af
- kødkultur (politisk) handler om et kultiveret kødforbrug, dvs. et bæredygtigt kødforbrug
De to dele kan ikke adskilles. Hvis kødforbruget skal være bæredygtigt, er det vigtigt at forstå kødets sociale betydning, herunder at respektere den globale mangfoldighed af madkulturer.
Det omvendte gælder dog også. At anerkende kødets sociale betydning kræver en tilsvarende anerkendelse af madens betydning for alle mennesker. Og så er et bæredygtigt kødforbrug nødvendigt.
Som det fremgår af disse sider, er min tilgang til det globale kødforbrug kritisk, og visse af oplysningerne under "Fakta om kød og bæredygtighed" kan utvivlsomt forekomme overvældende for de, der ikke før har hørt om konsekvenserne af det globale kødforbrug. Lad mig derfor understrege, at der ikke er grundlag for at sige, at kødspisning i sig selv er ubæredygtigt. Men der er grundlag for at sige, at det globale kødforbrug skal nedsættes ganske drastisk, hvis vi ønsker at skabe en bedre verden. Derfor er der behov for at komme nærmere en forståelse af begrebet "kødkultur".
PÅ DISSE SIDER FINDER DU BLANDT ANDET:
- Mine artikler og debatindlæg om kød, landbrug, fødevarer, bæredygtighed og kultur.
- En sammenklippet video fra en klimadebat på Københavns Universitet (foråret 2008), hvor jeg stiller daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) et spørgsmål om husdyrproduktionen. Med efterfølgende kommentarer fra både statsministeren, ordstyrer og daværende prorektor Lykke Friis, samt undertegnede. Denne video er (trods den dårlige kvalitet) et glimrende billede på hvor langt debatten trods alt har rykket sig siden da.
- Et lille interview fra Landbrug & Fødevarers magasin FoodCulture (efteråret 2008), hvor jeg kort forklarer mit ærinde med at blande mig i landbrugsdebatten.
- En artikel bragt i Tidsskrift for International Politik IPmonopolet (efteråret 2008), en antropologisk analyse af den globale fødevareknaphed.
- Mit bachelorprojekt (foråret 2008) som forsøger at diskutere, hvorfor kødspisning indtager en privilegeret status i det danske samfund. Godt et år senere begyndte der dog at komme hul på debatten. Spørgsmålet er så, om praksis har ændret sig?
MIN BAGGRUND:
- Kandidatstuderende ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet, med specialisering inden for bæredygtighed, fødevareressourcer og madkultur.
- Tværfagligt studieophold ved University of California Berkeley (2009) om fødevareknaphed, miljøudfordringer, fattigdom og sikkerhedspolitik i det 21. århundrede. Finansieret af legater fra Københavns Universitet, Oticon Fonden og Krista og Viggo Petersens Fond.
- Delegeret ved Terra Madre (2008), et verdensmøde for madkulturer som finder sted hvert 2. år i Torino i Italien, med deltagere fra over 130 forskellige lande. Opholdet i Italien var finansieret af bl.a. Slow Food International, det italienske landbrugsministerium, regionen Piemonte og byen Torino. Se www.terramadre.info.
- Tidligere praktikant i Fødevarestyrelsen (2008-2009), hvor jeg som en form for ekstern konsulent (honorarlønnet) foretog en kvalitativ, interview-baseret evaluering af formidlingsmaterialet Leg Dig Sund, målrettet småbørnsfamilier.
- Tilvalgsfag i bl.a. mikro- og makroøkonomi (2007) ved Universidad de Las Americas Puebla i Mexico.
Læs mere under mit CV.
HVORDAN HAR KØD NOGET AT GØRE MED KULTUR?