Tilbage til ARTIKLER - Læs mere om ANTROPOLOGI   Uredigeret version af kronik trykt i Kristeligt Dagblad 26. oktober 2006.   Splittede muslimers svære valg af Alexandra Brandt Ryborg, Julie Rasmussen, Karoline Hansen, Liselotte Krodal, Marie Herborg Krogh, Sara Kristensen, Stine Dahl Mikkelsen og Rune-Christoffer Bech Dragsdahl - alle stud.scient.anth. ved KU   Den 22. september blev en mark ved Brøndby forvandlet til en muslimsk gravplads, som kulmination på mange års forhandlinger imellem kommuner, kirkeministre og muslimske foreninger. Medierne har omtalt forhandlingsprocessen og indvielsen - men hvor stort er behovet egentlig for en muslimsk gravplads i Danmark? Hvilken betydning vil den få?   Som antropologi-studerende ved Københavns Universitet har vi udført en mindre kvantitativ undersøgelse blandt danske muslimer i Storkøbenhavn, og vores undersøgelse giver et indtryk af den splittelse, de oplever ved overvejelser om, hvor de vil begraves. Skal det være i Danmark eller i familiens oprindelsesland? Skal det være nær de levende eller nær de afdøde slægtninge? Er det tilfredsstillende at blive begravet på en kristen kirkegård?   Integrationsdebattens ømme punkt er spørgsmålet om, hvorvidt muslimers levevis er forenelig med et liv i Danmark eller ej, og det er i den forbindelse interessant at se nærmere på, i hvor høj grad danske muslimer føler sig tilknyttet Danmark. Her er muslimernes forhold til begravelsessted et interessant udgangspunkt for at forstå de følelser, muslimer har for henholdsvis Danmark og deres families oprindelsesland. Danske muslimers begravelsesovervejelser tegner således et tankevækkende billede af nogle i høj grad eksistentielle aspekter af integration.   Vi har mødt 129 muslimer ved at opsøge dem i flere forskellige dele af Storkøbenhavn. Med hensyn til både alder, uddannelse og beskæftigelse er de adspurgte nogenlunde repræsentative for danske muslimer, og vi har desuden sammenlignet svarene på tværs af danskkundskaber uden at finde nævneværdige afvigelser. Vi er opmærksomme på, at der med det begrænsede antal adspurgte selvfølgelig er en vis fejlprocent, men vi mener alligevel, at der er nogle meget tydelige tendenser i svarene; tendenser, der kan hjælpe os med at forstå danske muslimers følelsesmæssige tilhørsforhold.   På spørgsmålet om, hvorvidt de ville overveje at benytte gravpladsen, svarede 69 % ja og 18 % nej. Der var ikke den store forskel på første- og andengenerationsindvandrere; blandt de, som ikke er født i Danmark, var kun 21 % ikke interesserede. Dette er meget bemærkelsesværdigt, idet en stor del af de, som ikke er født i Danmark, i årevis har betalt til en fond, der sørger for, at de kan blive begravet i deres oprindelsesland. Flere af disse overvejer altså nu, som en følge af den nye gravplads, at ændre planer.   Men danske muslimers overvejelser er langt mere komplicerede end som så. For da vi spurgte, hvor de helst ville begraves, da svarede 64 %, at de foretrak familiens oprindelsesland. Kun 36 % svarede, at de helst ville begraves i Danmark. Som forventet var der her en vis forskel på generationerne: Blandt førstegenerationsindvandrerne ville de 69 % helst begraves i familiens oprindelsesland, blandt andengenerationsindvandrerne var det 56 %.   Man kunne fristes til at konkludere, at muslimerne, når den endelige beslutning skal tages, således i de fleste tilfælde vil ende med at vælge familiens oprindelsesland. Men det er ikke så enkelt. For vores undersøgelse viser, at danske muslimer er særdeles splittede. Således mente 59 %, at det var vigtigt at blive begravet nær den afdøde slægt – men samtidig mente 73 %, at det var vigtigt at blive begravet nær den nulevende familie. I de fleste tilfælde blev begge muligheder prioriteret lige højt, men hvis vi antager, at slægten ligger begravet i oprindelseslandet, og at den levende familie bor i Danmark, hvilket for de flestes vedkommende er tilfældet, så udtrykker ønsket en umulighed – for man kan jo ikke blive begravet to steder.   Denne splittelse er måske ikke så overraskende, men den er værd at bemærke. For den er ikke nødvendigvis et udtryk for, at danske muslimer har fravalgt Danmark. De er splittede imellem fortid og fremtid – de er både-og. Og når der skal vælges begravelsesland, konfronteres de pludselig med et enten-eller.   De hidtil nævnte tal fremstiller danske muslimer som dybt splittede, men måske kan den nye gravplads ændre på dette forhold. Adspurgt om vigtigheden af den nye muslimske gravplads mente hele 76 % af de adspurgte nemlig, at den får stor betydning; kun 5 % mente, at den ikke vil få nogen betydning. Endvidere mente 74 %, at gravpladsen vil få muslimer til at føle sig mere accepterede af det danske samfund. Spørgsmålet, om der er behov for en muslimsk gravplads i Danmark eller ej, giver altså særdeles tvetydige svar.   Nogen vil måske tænke, at danske muslimer ikke kan vælge, fordi de er meget krævende. Men faktisk udtrykte 50 % af de adspurgte tilfredshed med muligheden for at kunne blive begravet på en muslimsk del af en kristen kirkegård, sådan som det var praksis før indvielsen af den nye muslimske gravplads; kun 39 % var ikke tilfredse med denne mulighed.   Og de danske muslimers åbenhed udtrykkes endnu tydeligere ved, at 40 % af de adspurgte mente, at også ikke-muslimer skal kunne blive begravet på en muslimsk gravplads. Selv blandt de, som udtrykte, at religion fylder meget i deres liv, mente 36 %, at alle skulle kunne blive begravet i muslimernes indviede jord. Nogen vil nok se disse tal som højst overraskende, men mange af de adspurgte udtrykte et meget afslappet forhold til begravelse, for, som flere sagde, så er det blot kroppen, der er tilbage i jorden efter døden.   Vi tager lige resultaterne én gang til: Et klart flertal af danske muslimer overvejer at blive begravet på den nye muslimske gravplads i Danmark. Men samtidig vil størstedelen alligevel helst begraves i familiens oprindelsesland. Ikke desto mindre mener de fleste, at gravpladsen vil få stor betydning. Og faktisk vil muslimerne både begraves nær den afdøde slægt og nær den levende familie, selvom det i de fleste tilfælde er umuligt.   Er der så et behov for gravpladsen eller ej? Når vi ser på, hvor åbne og fleksible en stor del af de adspurgte var, og dertil lægger den generelle tendens til splittelse, er det svært at vurdere det praktiske behov for en muslimsk gravplads i Danmark. Men størstedelen af de adspurgte – også mange af de, som helst ville begraves i familiens oprindelsesland - mente, at den nye gravplads vil få stor betydning, og udtrykte, at de ville føle sig mere accepterede af det danske samfund. Det er således tydeligt, at der først og fremmest er tale om en symbolsk betydning med stor signalværdi.   Hvor mange danske muslimer, der med tiden i praksis vil anvende gravpladsen, er uvist. Men hvis danske muslimers hjerter virkelig er så splittede, som vores undersøgelse viser, så er der god grund til at tro, at den symbolik, der er i anlæggelsen af den første muslimske gravplads i Danmark, kan spille en stor rolle med hensyn til at få danske muslimer til at føle, at deres hjemland er Danmark.   Det er i denne forbindelse særdeles tankevækkende, at hele 58 % af de, der ikke er født i Danmark, var tilfredse med muligheden for at kunne blive begravet på en muslimsk del af en kristen kirkegård. Blandt andengenerationsindvandrerne var det blot 36 %, der var tilfredse med denne mulighed. Denne tendens - at de, som er født i Danmark, var de mest kritiske – var kendetegnende for flere af undersøgelsens svar. Måske skyldes det, at de muslimske andengenerationsindvandrere er mere religiøse end deres forældre. Men der er også en anden mulig forklaring: De, som ikke er født i Danmark, kan have en tendens til at se sig selv som gæster. Hvorimod de, som er født i Danmark, opfatter sig selv som borgere på lige fod med etniske danskere og derfor også føler, at de har samme rettigheder.   Ved indvielsen af den nye muslimske gravplads blev det sagt, at danske muslimer nu omsider kan blive begravet i deres hjemland, Danmark – med eftertryk på ordene hjemland og Danmark. Vores undersøgelse antyder, at danske muslimer har svært ved at finde ud af, hvor deres hjemland egentlig er – men at anlæggelsen af den første muslimske gravplads her i landet kan få stor betydning for hvilket land, de fremover vil se som deres hjemland.   Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse.